Lærerinfo Metode Trinmål Opgaver Livsspillet Download
Eleverne starter med at finde de relevante børn på tegningen af Santa Clara – (hjemmesidens forside). Bag hvert barn er der opslag, med fotos og fortælling om barnets liv. Rækkefølgen er uden betydning, men eleverne skal have kendskab til alle 7 børn i Santa Clara samt informationer om klubben, lossepladsen og skolen. Der skal afsættes 2-4 lektioner til denne del af forløbet - afhængig af supplerende aktiviteter.
 
Opgaverne tager udgangspunkt i de portrætterede børn. Også her skal der afsættes 2-4 lektioner. Opgaverne giver muligheder for supplerende aktiviteter. På International Børnesolidaritets hjemmeside: ibssol.dk er der forslag til aktiviteter.
 
”Livsspillet” er sidste del af forløbet. Det kræver viden og kendskab til børnene i Santa Clara, og det kan kun gennemføres, hvis eleverne har arbejdet med opgaverne. Der skal afsættes 2 lektioner til ”livsspillet”.
 
Der kan arbejdes med opgaverne individuelt, i grupper med 2 eller flere og i plenum. Arbejder eleverne i grupper, er det hensigtsmæssigt at inddele eleverne, så der er én god læser i hver gruppe.
 
Ud over de foreslåede spørgsmål, kan eleverne selv formulere spørgsmål. Det kan evt. gøres i ”Den varme stol”, hvor eleverne kan sætte ord på et af de arbejdende børns liv.
 
- En elev sætter sig i en stol midt på gulvet og forestiller sig, at hun er et af de arbejdende børn.
- De andre spørger eleven om det, de gerne vil vide om hende.
- Læreren kan starte med at stille spørgsmål for at dreje samtalen hen på et bestemt tema.
- Hvis det er svært at svare, kan en anden sætte sig ved siden af og hjælpe eller overtage pladsen.
 
Adia Jaqueline Victor Angel Francisco Marta Fatima Santa Clara Klubben Lærerinfo Kontakt
International Børnessolidaritet